Lækker til prisen

HTC Desire X lægger sig op ad både Nexus One og Legend. Vurdér selv, hvad du bedst kan lide

HTC Desire X er søstermodellen til HTC Nexus One. Lægger man de gode egenskaber fra Nexus One sammen med egenskaberne i den superlækre HTC Legend, har man nogenlunde en HTC Desire X. Ligesom flere andre af HTC’s dyrere modeller er den beriget med den superlækre Sense-brugerflade. Desire X kører med den lækre version Sense 4.0. Der er dog ikke tale om den fulde udgave af Sense, men til tilpasset udgave uden helt så mange genveje og thumbnails som den fulde version.

 

Der er derfor tale om et rigtigt godt produkt fra HTC, selvom telefonens specifikationer ikke i sig selv er noget at hejse flaget for. Den er udstyret med en dual-core 1 GHz Snapdragon S4 processor. Skærmen er Super LCD og måler fire tommer, hvilket efterhånden er blevet standard.

Når det gælder at hente hjemmesider ned og køre apps, er Desire X helt pålidelig. Tastaturet er også godkendt men ikke blandt de bedste på markedet, som HTC ellers havde ry for tilbage i tiden.

Standardudstyr
Chassiset ligner meget det, som HTC One X ligger i. Men modsat HTC One X, der er unibody, har Desire X en bagplade, der skal klikkes af, så man kan komme til stikkene til microSD og SIM-kort (normal SIM-kort-størrelse).

HTC Desire X ligger meget bedre i hånden end One X’eren. Den passer fint mellem fingrene, og power/lock knappen sidder mere centralt. Alt i alt er der ikke så meget at tale om, når det gælder udstyr og design på Desire X. Det meste lægger sig op ad standarderne for Android-telefoner.

I toppen sidder micro USB-stikket og jackstikket til headset. I bunden er de tre knapper, som er så typiske for telefoner, der kører på Android Ice Cream Sandwich, (Desire X kører version 4.0.4).

Kamera i unikt design
Det mest slående ved telefonen er kameraet. Ikke fordi de rå facts er særligt imponerende. Det er kun på 5 megapixels. Alligevel er kameraet uden tvivl det mest unikke træk ved telefonen på grund af en blå ring omkring objektivet og blitzen på den hvide udgave af telefonen – selvom en helt sort version også er på markedet.

Kameraet er desuden, som noget nyt, udstyret med HTC ImageChip, en f/2.0 blænde, 28mm vidvinkel linse, BSI sensor, HDR-funktion og automatisk justerbar flash. Derudover har kameraet VideoPic, som gør det muligt både at filme og tage billeder samtidigt. Og så er der Burst Mode, som gør det muligt med ét enkelt tryk at tage 2,5 foto i sekundet, hvilket er godt til sports- og actionoptagelser.

HTC-legetøj
Der er den samme række af HTC-legetøj gennem hele telefonen – fra kameraet til Music Hub, hvor man blandt andet finder musiksøgeprogrammet SoundHound, kataloget 7Digital og Music Player (der er opgraderet med Beats Audio).
En lækker detalje er Dropbox integreret i HTC Sense. En funktionalitet, der også findes i andre HTC-modeller og som gør, at du automatisk kan gemme alle dine fotos og videoer direkte i Dropbox og samtidigt se og dele dem direkte fra dit galleri. På den måde får man nem adgang til 25 GB gratis online lagerplads i to år fra køb.

Desire X eller Legend?
Desire X er alt i alt en rigtig lækker telefon. En af de nærmeste konkurrenter er faktisk den lidt mindre Legend. For nogle personer vil Legend være absolut den bedste løsning. For andre vil det være Desire X.

Legend og Desire kan langt hen ad vejen det samme. Desire er lidt større og kraftigere end Legend, der omvendt er noget mere lækkert bygget med en Aluminium unibody.