Sony Ericsson Xperia Arc S

Kan Android 2.3.4 og en super slank model holde Sony Ericssons inde gamet om Android-telefoner?

Sony Ericssons originale Xperia X10 var et tappert første forsøg på at lancere en Android-telefon med en stor skærm, smidigere brug af sociale medier og en stylet udgave af Googles hurtigtvoksende mobil-operativsystem.

 

Xperia 10’eren løb dog ind i forsinkelser, blandt andet på grund af softwareproblemer, og blev lanceret med Android 1.6 operativsystem, som allerede var forældet, da telefonen kom på markedet. For at sige det mildt var der en masse rod.

Da Sony Ericsson Xperia Arc kom på markedet i 2011, var alle pinlighederne glemt. Arc’en kørte med den dengang nyeste Android 2.3.2 version. Den var hurtig og meget, meget stilfuld. Siden kom Xperia Arc S med Android 2.3.4.

Skærmen er højdepunktet

Sony Ericsson Xperia Arc S er et brag af en telefon prisen taget i betragtning. Først og fremmest er det værd at nævne skærmen, der er x-large – en 4,2-tommer Bravia Engine Reality Display. Det er en af de fineste, mest klare og skarpe skærme og samtidig en af de bedst fungerende touchscreens.

Med en opløsning på 854 x 480 pixels er skærmen uden tvivl højdepunktet ved Sony Ericsson Xperia Arc S. Og den er lagt ind i et utroligt tyndt chassis som er smallest om livet og lidt tykkere i enderne. Det får telefonen til at føles uvirkeligt tynd, når man står med den i hånden. Det er sublimt design.

Lettere at tænde/slukke
På højresiden finder man USB-indgangen i toppen og en lille volumenknap,der godt kunne være mere synlig og fremtrædende.

På overkanten finder man – udover powerknappen – et HDMI-stik (selvom der ikke er noget HDMI-kabel i æsken). Og så kan man se nærhedssensoren som gør, at skærmen bliver deaktiveret, når man sætter telefonen op til øret for at lave et opkald.

En af de indvendinger, der dukkede op i anmeldelserne af Sony Ericsson Xperia Arc var, at den lillebitte tænd/sluk-knap var gemt ret meget væk i øverste hjørne og lagt så dybt ned i overfladen, at den næsten ikke var til at finde. På Xperia Arc S er knappen lagt den lille bitte smule længere frem, som gør den lige netop en lille smule lettere at finde.

Kamera let at aktivere
Ellers er resten af telefonen fysisk mage til forgængeren, Xperia Arc. På bagsiden sidder HD-kamerasensoren, blitz med LED-lys og en ekstra støjreducerende mikrofon. Udløserknappen til kameraet sidder nede i bunden. Det er en fin totrins-knap. Først trykkes den halvt ned for at fokusere, og bagefter kan man skyde.

Ligesom powerknappen er den lidt for lille. Men det er nødvendigt for at kunne finde plads på den ultratynde telefon. Praktisk nok er knappen trods alt følsom nok til at sikre, at man kan tage foto uden at skulle bøvle. Og så er der den fikse gevinst, at man kan sætte kameraet i gang ved at holde knappen nede – uanset, om man er et helt andet sted i telefonens menu.

Mærkeligt nok har Sony Ericsson Xperia Arc S ikke et fremadvendt kamera, ligesom forgængeren heller ikke havde det. Knapperne til at navigere er fysiske, ikke berøringsknapper på skærmen. Der er en Tilbage-, en Hjem- og en Menu-knap. De sidder langt nede på telefonen, hvilket kan få den til at føles lidt top-tung I hånden. Men det er efter vores opfattelse det værd, når man får en så fed skærm og slankt chassis.

Alt i alt er det Xperia Arc S fysisk set den samme telefon som den første Xperia Arc. Det gør den til en af de slankeste, mest sexede og lækre gadgets, man kan købe i dag – og så er den meget billigere end mange dual core-telefoner på markedet.