3 fremskridt i mobile-tech vi gerne så i 2014
Det er tid til at lægge 2013 bag os og se frem til næste år. Du kan kalde denne artikel for en samling gæt, ønsker eller forudsigelser – dette er de tre features vi ser mest frem til (forhåbentligt) kommer i 2014.
iPad bump
Apple har været under stor kritik for kun at lave små opdateringer på deres iPad i en del år, selvom iPad Airs vægttab var imponerende i 2013. Vi kunne dog godt tænke os at se et stort skridt fremad i 2013 men noget teknologi der virkelig ville slå benene væk under folk.
En af de ting vi virkelig håber på at at batteriet bliver forbedret. Tænk hvis din iPad og iPhone kunne holde flere dage (eller uger) – ville det ikke være fantastisk ikke at skulle huske at oplade den hver eneste nat? Apple har en forholdsvis god vane for at prioritere batteriet højt samtidig med at performance ikke lider. En iPad Air med 20+ timer batteriliv på en opladning er ikke urealistisk og ville være kærkomment!
Windows RT forbedring
Windows 8 er et solidt OS til tablets, men Windows RT med dens begrænsinger på gamle apps gør at den halter bagud. Dette er uheldigt, da tabletterne er baseret på ARM-teknologi og har en masse at tilbyde Windows-tablets.
Ville det ikke være rart, hvis Microsoft eller en tredjepart udvikler producerede en Windows 8 app, der er tillod at man kunne installere gamle apps i et miljø, der kunne distribueres via App Store? Muligheden for at bruge ældre apps der er skrevet til andre Windows platforme ville åbne op for mange flere forbrugere.
Det burdevære teknisk muligt og derfor håber vi at se det i 2014. Det ville være et meget vigtigt fremskridt for Windows!
Android BlackBerry telefoner og tablets
BlackBerry hænger virkelig i trådene og det er ikke noget som et nyt styresystem kan rette op på. Virksomheden har haft elendige resultater og salget af BlackBerrys er styrtdykket. Nogle mener at salget vil kunne delvist reddes hvis der var nogle Android produkter imellem og det er vi ikke helt uenige i.
BlackBerry hardware har altid været top-notch så måske er det ikke en dårlig ide at kombinere det med Android systemet. De kunne sørge for at lave nogle fantastisk apps der gav merværdig for kunden og på den måde prøve at redde sig selv ud af den krise de pt. er i.