Står du i en situation, hvor det er tid til at købe en ny telefon? Og føler du dig helt på bar bund? Det forstår vi godt. For 15 år siden kunne du vælge mellem den ene klaptelefon eller den anden klaptelefon. Den lille Nokia kunne tabes, uden du skulle frygte en smadret skærm. Og så skulle du trykke otte gange på en tast for at få det rette tegn frem.

I dag er det blevet en kende mere kompliceret med et væld af mærker, funktioner, modeller, udgaver med mere. Styresystemerne er forskellige, størrelserne er forskellige – alt er forskelligt.

Overvej dine behov

Måske du har været vant til at have et bestemt mærke. Så kan det være svært at overgå til et andet. Men samtidig er du måske ikke så vild med den nye telefon, dit yndlingsmærke er kommet ud med.

Du skal kigge på, hvad du har behov for. For mange gælder det om at have det nyeste af det nyeste for enhver pris. Men mange andre vil gerne nøjes med det, de har brug for – og så slipper de også typisk for at betale ekstra.

I dag er der et utal af valg, og derfor vil vi fortælle lidt om de forskellige mest populære smartphones. Så kan du jo selv undersøge nærmere, hvis du finder nogle af dem spændende.

Samsung Galaxy S10 Plus – kamera og skærmstørrelse

Samsung har i mange år kæmpet om at være med i spillet, og nu har de fået en plads hos de voksnes bord. En Samsung Smartphone er i dag udstyret med et fantastisk kamera, display og en god størrelse.

Samsungs telefoner er forholdsvis dyre, hvor mange af pengene går til at betale for blandt andet kameraet og størrelsen.

iPhone 11 – det populære (men dyre) valg

Du har uden tvivl hørt om iPhone 11, men måske ved du ikke, hvad der er nyt ved den. iPhone 11 har ikke mange nye funktioner, men har i stedet fået forbedret mange af de ting, der var nyt, da iPhone X kom ud.

OnePlus 7T – imponerende til prisen

OnePlus har, ligesom Samsung, fået lov til at lege med de seje børn. OnePlus 7T er en imponerende smartphone, som ligger nummer 1 på manges top ti-liste. Dens design er iøjnefaldende, den har et fantastisk kamera og et solidt batteri.